Fra Vestafrika til verden – En fortælling om modstand og stolthed

Før kolonitiden: Rødder i Vestafrika

Længe før kolonimagterne satte deres præg på Afrika, dyrkede vestafrikanske samfund yams som en af deres vigtigste afgrøder. Senere blev kassava introduceret fra Sydamerika gennem portugisisk handel, og den fandt hurtigt vej til de afrikanske køkkener.

I det vestafrikanske område, særligt blandt Akan-folket i det nuværende Ghana og Elfenbenskysten, blev fufu en hjørnesten i madkulturen. Navnet “fufu” kommer fra det twi-sprogede ord “fufuo”, som betyder “at knuse eller mose” – en reference til den traditionelle metode, hvor kogte knolde stampes til en glat, elastisk dej.

1600–1800-tallet: Madkultur på tværs af Atlanterhavet

Med den transatlantiske slavehandel blev millioner af afrikanere tvunget væk fra deres hjemlande og sejlet til Caribien og Amerika. Med sig bragte de ikke kun deres sprog, musik og traditioner, men også deres madkultur.

I Caribien opstod lokale variationer inspireret af fufu:

• Coo-coo (Barbados)
• Foufou (Haiti)
• Fungee (Antigua)
• Mangu (Dominikansk Republik)

Disse retter er mere end kulinariske opskrifter – de er kulturelle efterkommere af en ret, der fulgte afrikanere gennem tvang, smerte og tilpasningsevne.

Hvorfor kaldes det fufu

Man kan undre sig over, hvorfor retten kaldes fufu, når der findes så mange variationer på tværs af Afrika. Fufu er både et ord for en tilberedningsmetode, en spiseoplevelse og et stykke kulturarv. Der findes adskillige variationer, som afspejler regionernes mangfoldighed:

1. Cassava fufu – Den mest udbredte variant, lavet af fermenteret kassava. Spises både i Afrika og Caribien.
2. Rice meal fufu (Tuwo shinkafa) – Fra Nordnigeria, lavet af kogt ris, der bliver blød og formbar.
3. Corn & cassava dough fufu (Banku) – Fra Ghana, en blanding af majs- og kassavadej kogt til en pasta.
4. Plantain fufu – En mildere variant lavet af grønne bananer; i Uganda kendes en lignende ret som matoke.
5. Cornmeal flour fufu (Ugali, Sadza, Nshima m.fl.) – Udbredt i hele Afrika syd for Sahara, lavet af majsmel.
6. Semolina fufu – Lavet af durumhvede, rigere på protein end kassava og majs.
7. Black yam & cassava flour fufu (Kokonte/Amala) – Brun fufu lavet af tørret yam, populær i Ghana og Nigeria.
8. Pounded yam fufu – Banket yam, kendt for sin glatte og bløde konsistens.
9. Grated cassava fufu – En let sur variant lavet af revet kassava, populær i Vestafrika.

Fufu som modstandskultur

I kolonitiden blev fufu en form for modstandskultur. Den blev en måde at holde fast i afrikansk identitet på trods af undertrykkelse og tvungen assimilation. I mange samfund var måltidet med fufu et samlingspunkt, et sted hvor familie, tradition og kultur blev holdt i live.

At spise fufu var – og er – en stille erklæring om fællesskab, styrke og overlevelse.

I dag: En global ret med afrikansk stolthed

I dag findes fufu i afrikanske restauranter og hjem over hele verden. Den repræsenterer afrikansk stolthed og gastronomisk arv og minder os om, at mad ikke bare er næring, men også historie.

Fufu er derfor ikke blot en spise – den er et vidnesbyrd om en kontinents evne til at bevare sin kultur og identitet gennem århundreder.